Såfremt skyldneren, jf. konkurslovens § 197, stk. 1, godtgør at være håbløst forgældet og “den økonomiske betingelse” derfor er opfyldt – og en gældssanering vil føre til en varig forbedring af dennes forhold – skal han have gældssanering; dog med mindre et eller flere forhold udelukker dette. De grunde, som kan udelukke gældssanering, er oplistet i konkurslovens § 197, stk. 2-4. Heraf fremgår:
Stk. 2. Kendelse om gældssanering kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt
1) skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,
2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld
a) er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,
b) er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation,
c) er stiftet med henblik på forbrug eller
d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,
3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,
4) skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor,
5) skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering eller
6) skyldneren stifter ny gæld, efter at gældssaneringssag er indledt.
Stk. 3. Ved skifterettens afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder.
Stk. 4. Uanset stk. 2 kan skifteretten nægte gældssanering, såfremt der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssanering.