Kan offentlig gæld gældssaneres?

Det fremgår af konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2, litra d at: ”Kendelse om gældssanering kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk”.

Bestemmelsen er sammenfaldende med reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige jf. dennes § 13, stk. 2, nr. 2, litra d. Herved kan denne artikel også læses med afsæt i denne regel.

Som det fremgår af bestemmelsen, vil gældssanering som udgangspunkt være udelukket hvis skyldner har opbygget en ”ikke uvæsentlig” gæld og den hertil er ”oparbejdet systematisk. Gældens alder vil dog også have betydning, og derved er det ikke sikkert at gældssanering er helt udelukket.

Er gælden ”ikke uvæsentlig”?

Som det fremgår af bestemmelsen, så vil kendelse om gældssanering i almindelighed ikke kunne afsiges, såfremt gælden er ”ikke uvæsentlig”. ”Ikke uvæsentlig” relaterer sig til gældens størrelse. Her vil størrelsen af den systematisk oparbejde gæld skulle vurderes ud fra både en relativ og en absolut størrelse i forhold til skyldners øvrige gæld. Gældssaneringsreglerne i konkursloven baserer sig blandt andet på betænkning nr. 1449/2004 om gældssanering, som er afgivet af Konkursrådet. Heraf fremgår på side 459 eksemplet med en skyldner som har en samlet gæld på 250.000 kr. som gældsætter sig for yderligere 2.500 kr. (forøgelse på 1 %). Dette vil kunne vurderes som ”uvæsentlig” gældsforøgelse. Omvendt vil det betragtes som ”ikke uvæsentligt” for den skyldner der skylder mange millioner væk, og som forøger sin gæld med 1 %.

Den relative grænse

Hvor den øvre relative grænse går fra at gælden er ”uvæsentlig” til at være ”ikke uvæsentlig” kan være vanskelig at læse ud af praksis. Men at en grænse på op til ca. 5 % kan gældssaneres og vil derfor formentlig kunne betragtes som ”uvæsentlig” jf. FM 1996.127/1 og FM 2017.131.

VLK af 31 juli 1996 (FM 1996.127/1). Her var en samlet gæld på ca. 1,1 mio. kr. og der var opbygget restskatter på samlet 55.000 kr. (5%) i årene 1989-1994.

ØLK af 12. juni 2017, B-1012-17, 16. afd. (FM 2017.131). Hvor Landsretten anførte: ”Gælden til det offentlige, der er stiftet i 2011-2012, udgør med fradrag af renter og gebyrer ca. 1,9 % af den samlede gæld. Uanset at A har oparbejdet systematisk gæld til det offentlige, herunder ved strafbare forhold, finder landsretten, at denne del af gælden udgør en så uvæsentlig del af den samlede gæld, at det ikke er til hinder for, at der indledes gældssanering.”

Den absolutte grænse

Hvad angår den absolutte grænse viser kendelsen i FM 2017.131, at en systematisk oparbejdet gæld på ca. 20.000 kr. ikke udelukker gældssanering.

FM 2017.131. Landsretten anførte: ”Gælden til det offentlige, der er stiftet i 2011-2012, udgør med fradrag af renter og gebyrer ca. 1,9 % af den samlede gæld. Uanset at A har oparbejdet systematisk gæld til det offentlige, herunder ved strafbare forhold, finder landsretten, at denne del af gælden udgør en så uvæsentlig del af den samlede gæld, at det ikke er til hinder for, at der indledes gældssanering.”

 At grænsen formentlig ligger et sted mellem de 20.000 kr. og op til 50.000 kr. afspejles i VLK B-1678-01 (jf. Gældssanering – Status 2019 af Torben Kuld Hansen og Lars Lindencrone Petersen), her nægtedes gældssanering for en gældspost der alene androg ca. 0,7 pct. af den samlede gæld og udgjorde 50.000 kr.

Hvad er systematisk oparbejdet gæld?

Har en skyldner ensidigt brugt det offentlige en ”selvbestaltet kassekredit” må nægtes gældssanering (1449/2004 s. 458). Det karakteristiske ved denne form for gældsættelse er netop at gælden er ensidigt stiftet af skyldneren, uden det offentlige har haft mulighed for at forhindre gældens opståen. Bestemmelsen forudsætter derfor at gælden er opstået over en årrække, herved omfattes således ikke offentlig gæld som er opstået ved en enkeltstående handling – som dog så evt. kan nægtes jf. konkurslovens 197, stk. 2, nr. 3 som omfatter gæld der er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold.

Systematisk oparbejdet gæld over en årrække vil eks. kunne være ved fejlagtige udfyldelse af forskudsopgørelser så skattekrav opstår over flere skatteår, det kunne være manglende betalinger af børnebidrag over flere år – men kunne også være flere bødekrav som er opstået over flere år.

Af kendelser kan nævnes:

ØLK af 2. oktober 2015, B-1394-15, 15. afd. (FM 2016.54): Landsretten udtalte blandt andet: »Det fremgår af oplysningerne i sagen, at SKAT har opgjort S’ restskatter for årene 2010-2013 til henholdsvis 102.623, 179.787 kr., 260.190 kr. og 9.928 kr. Efter det oplyste er restskatten i hvert fald for årene 2010-2012 i et vist omfang opgjort på baggrund af foreløbige fastsættelser. S har oplyst, at han forventer i dialog med SKAT at kunne aflevere eventuelle regnskaber samlet, og at han meget vel skal have en del penge tilbage, som skal tilgå kreditorerne. Landsretten finder, at gælden til SKAT – så længe der ikke er indgivet selvangivelser – må anses som systematisk oparbejdet gæld til det offentlige, der er til hinder for gældssanering, jf. konkurslovens § 231 a, stk. 2, 1. pkt. 1, jf. § 197, stk. 2, litra d. Det er fortsat uafklaret, om S vil kunne indlevere de manglende regnskaber, og i givet fald hvilken betydning det vil have for S’ skattemæssige forhold. S’ økonomiske forhold er således uafklarede, og der er derfor ikke på nuværende tidspunkt rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering hverken efter reglerne om gældssanering i forbindelse med konkurs, jf. konkurslovens kapital 29, eller efter de almindelige regler om gældssanering, jf. konkurslovens kapital 25-28. Uanset S’ personlige forhold i øvrigt taler for gældssanering, nægtes gældssanering derfor for tiden.”

VLK af 28. maj 2010, nr. B-0859-10, 13. afd. (FM 2010.218). Ikke ubetydelig gældsstiftelse til det offentlige medførte, at betingelserne for gældssanering ikke var til stede. Skifteretten nægtede gældssanering. Landsretten stadfæstede med bemærkningerne: ”[ansøger] har efter det oplyste stiftet en ikke uvæsentlig gæld til SKAT i form af manglende betaling af børnebidrag i 2008, 2009 og 2010, samt restskat i årene 2008 og 2009. På den baggrund tiltræder landsretten, at betingelserne for gældssanering på nuværende tidspunkt ikke er til stede, jf. konkurslovens § 197, stk.2, nr. 2 d.”

Gældssanering er ikke for altid udelukket

Udgangspunktet er, at systematisk oparbejdet gæld til det offentlige, som er af en væsentlig størrelse, betyder at gældssanering må nægtes. Tiden kan dog modne mulighederne for gældssanering jf. reglen i konkurslovens § 197, stk. 3, hvoraf fremgår at skifteretten ved afgørelse efter § 197 stk. 2 skal ”lægge vægt på gældens alder”. Dette betyder, at når gælden har opnået en vis alder, så vil skifteretten kunne afsige kendelse om gældssanering. Hvor gammel gælden skal være før den kan gældssaneres vil afhænge af flere faktorer (størrelse, alder, grovhed m.m.). Et godt pejlemærke vil dog være at gælden som minimum skal være 5 år gammel, i visse tilfælde ældre. Har du systematisk oparbejder offentlig gæld, så kan vi konkret hjælpe dig med at afklare dine muligheder.

Rådgivningsmøde

Kontakt os for en vurdering af dine muligheder, dette således du kan blive gældfri for din offentlige gæld. Book et møde om offentlig gæld her:

RÅDGIVNINGSMØDE OFFENTLIG GÆLD