Forbrugsgæld kan godt gældssaneres
Det er ikke umuligt at opnå gældssanering selvom skyldner har forbrugslån. Stiftelse af en ikke uvæsentlig forbrugsgæld vil dog kunne hindre gældssanering, jf. konkurslovens § 197, stk. 2, litra c. Det er som udgangspunkt underordnet, til hvilke formål lånene er stiftet. Der kan dog argumenteres for, at mindre lånoptagelse af nyere dato til forståelige udgifter såsom flytteomkostninger, tandlæge, indskud til bolig mv. ikke bør hindre gældssanering.
Et stort privatforbrug med lånoptagelse på et tidspunkt, hvor skyldner er insolvent og derved ikke forventes at kunne tilbagebetale lånene, taler afgørende imod gældssanering på nuværende tidspunkt. Tiden arbejder dog også for en mulig gældssanering.
Forbrugsgæld skal som udgangspunkt være minimum 5 år gammel
Praksis viser, at forbrugsgæld som udgangspunkt skal være minimum 5 år gammel. Er en væsentlig del af gælden af nyere dato, vil der derfor ikke ”for tiden” kunne gives gældssanering jf. § 197, stk. 3.
Er en stor forbrugsgæld systematisk oparbejdet over en periode, eksempelvis for at kunne afdrage på andre forbrugslån, så kan der være skærpede krav til gældens alder. Her vil gældsættelsen kunne betragtes som ”oparbejdelse af massiv forbrugsgæld”. Der er grænsetilfælde for, at en sådan gæld i visse tilfælde skal være 8, 10 og op til 12 år gammel før den kan gældssaneres.
Såfremt skifteretten finder, at et optaget forbrugslån ikke skal hindre gældssanering, kan en mulighed være at holde gældsposten ude af gældssaneringen ved at rykke skæringsdatoen, jf. konkurslovens § 199, stk. 1, 2. pkt.
En skyldner, som efter indledning af gældssaneringssagen stifter ny gæld, vil dog kunne nægtes gældssanering, jf. konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 6. Selv mindre gældsposter vil her være omfattet af bestemmelsen.