Skyldnere, der har gæld til det offentlige, kan søge eftergivelse jf. reglerne i gældsinddrivelsesloven. Eftergivelsen omfatter jf. § 1 fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige.
Forudsætning for eftergivelsen er, jf. lovens § 13: ”(…) skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold”.
Eftergivelse jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 1, kan som udgangspunkt ikke finde sted, såfremt skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Der skal lægges vægt på de samme nægtelsesgrunde, som er gældende retspraksis i gældssaneringssager.
Hertil oplistes yderligere nægtelsesgrunde i nr. 2-6, som er sammenfaldende med reglerne om gældssanering, jf. konkurslovens § 197, stk. 2.
Jf. gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1, fremgår det, at eftergivelsen kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. Såfremt gælden nedsættes, vil der kunne træffes bestemmelse om henstand og afdragsordning.
Det beror på en vurdering af skyldners og hans samlever/ægtefælles økonomiske forhold, om der skal meddeles hel eller delvis eftergivelse. Eftergives gælden delvist, er det hensigten, at den nedsættes så meget, at skyldneren sættes i stand til at betale den resterende del i løbet af 3 år. Skyldneren kan efter aftale betale den ikke-eftergivne del af gælden gennem afdrag eller med et engangsbeløb.
SKYLDNERS BETALINGSEVNE
Rammerne for fastlæggelse af afdrag og henstandsperiodens længde fastlægges, jf. lovens § 14, stk. 2, og bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, kap. 4. Afgørelsen træffes på baggrund af skyldners betalingsevne.
Betalingsevnen beregnes som udgangspunkt som en procentdel af skyldnerens årlige nettoindkomst, jf. § 10, og kan udgøre fra 5 % for indkomster over 121.040 kr. og stigende i intervaller til højest 40 % for indkomster over 475.590 kr. (2020 satser). Det månedlige beløb, som skyldner skal afdrage, er den beregnede årlige betalingsevne delt med 12. Gældsstyrelsen kan efter varsel ændre afdragsbeløbet, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig før eller efter iværksættelsen af afdragsordningen.
Med i den beregnede betalingsevne ud fra skyldners nettoindkomst er det, jf. stk. 3, vurderingen, at skyldner har overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig selv og sin familie. Beregningen tager højde for forsørgerpligt.
Betalingsevnen kan som alternativ til opgørelsen efter nettoindkomsten beregnes konkret ud fra skyldners faktuelle indkomst og dertil hørende udgifter. Beregning foretages jf. reglerne i gældsinddrivelseslovens kap. 7 og er tæt sammenfaldende med reglerne om husstandsbudgettet i gældssaneringssager. Afdragsperioden i eftergivelsessager udgør som udgangspunkt 3 år, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 30.
PRIVATE GÆLDSPOSTER
Loven om eftergivelse omfatter offentlige gældsposter, og i budgettet tages der som udgangspunkt ikke højde for skyldners eventuelle private gæld. Det er dog, jf. lovens § 13, en forudsætning, at det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Derved vil eftergivelse ikke kunne gives, såfremt skyldner har private gældsposter, som må antages at gøre ham kvalificeret insolvent. Er dette tilfældet, må skyldner søge gældssanering, som også omfatter private gældsposter.
LØNINDEHOLDELSE
Fordringer omfattet af gældsinddrivelsesloven kan med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger inddrives ved lønindeholdelse, jf. lovens § 10.
RÅDGIVNINGSMØDE
Ønsker du at vide mere og få konkret hjælp til at blive gældfri for din offentlige gæld, så kan vores ”rådgivningsmøde for offentlig gæld” være en hjælpende hånd.