Afdragenes størrelse – Gældssaneringsbudgettet

For at vurdere, om en skyldner opfylder betingelserne for gældssanering jf. den økonomiske betingelse, udgør gældssaneringsbudgettet en væsentlig rolle. Det månedlige afdrag – også benævnt betalingsevnen – udgøres af skyldnerens og evt. dennes ægtefælle/samlevers månedlige nettoindkomst, med fradrag af en udtømmende liste af udgifter.

Husstandsprincippet

Det fremgår af bekendtgørelse 2008-12-19 nr. 1363 om gældssanering (bkg.) § 3, at samtlige økonomiske forhold for skyldner og dennes evt. ægtefælle (gælder også samlever) skal inddrages ved udfærdigelsen af gældsaneringsbudgettet og for beregningen af skyldners betalingsevne. Budgettet beregnes som et husstandsbudget, og der må på samme måde som ved administrationen af trangsbeneficiet jf. retsplejelovens § 509, tages hensyn til ikke blot skyldner, men hele husstanden.

At ægtefællen inddrages i budgettet, betyder dog ikke, at vedkommendes aktiver inddrages, såfremt udgifter hertil kan afholdes af denne jf. FM 1986.95 Ø.

Der er en undtagelse om, at ægtefællen skal indgå fuldt ud i budgettet, denne afhænger af, hvor væsentlig en del af gælden, som er stiftet under samlivet. Det fremgår af bkg. § 3, stk. 3., at såfremt skyldnerens gæld i alt væsentlighed er stiftet før samliv, udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 1, nr. 8, og halvdelen af udgifterne i stk. 1, nr. 1-7. Herved holdes ægtefællen i realiteten udenfor afviklingen af skyldners gæld. Der er dog snævre grænser for, hvor lille en gæld stiftet under samliv, der skal til for at inddrage ægtefællen. Betænkning nr. 1449/2004 om gældssanering (bet. 1449) henviser på side 182 til en kendelse fra Sø- og Handelsretten, her havde skyldner alene havde optaget ca.  1 % af gælden efter samlivets etablering, hvilket  ville  opfylde  kriteriet ”i alt væsentlighed”. Praksis i dag åbner op for et par procent mere.

Indtægterne

Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle, jf. bkg. § 4, stk. 1. Af bestemmelsens stk. 2 og 3 fremgår, at som indkomst medregnes alle indtægter, bortset fra indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade, børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn (indgår jf. § 6) samt boligstøtte og andre boligydelser (indgår jf. § 5). Hertil kan forholdsmæssigt indregnes evt. sum-udbetalte pensionsordninger og erstatninger for mistet indkomst.

Nettoindkomsten beregnes ved indkomsten i bkg. stk. 2 og 3, som jf. stk. 4 fradrages skat, arbejdsmarkedsbidrag, særligt pensionsbidrag samt ATP-bidrag, sædvanlige pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiver, rimelige transportomkostninger til arbejde (ud over 800 kr./mdr., som er satsen i 2020), bidrag til fagforening og A-kasse samt efterlønsordning. Er skyldner medlem af et godkendt trossamfund, kan bidrag tilsvarende kirkeskatten fradrages.

Udgifterne

Hvilke udgifter der kan fradrages i gældsaneringsbudgettet fremgår af gældssaneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Heraf fremgår:

1) rimelige udgifter til bolig, jf. § 5,

2) nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 6,

3) udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 6-7,

4) bidragsforpligtelser, jf. § 8,

5) udgifter til særlige behov, jf. § 9,

6) udgifter til ganske særlige behov, jf. § 10,

7) rådighedsbeløb, jf. § 11,

8) rimelige ydelser på gæld, som efter skifterettens beslutning i medfør af konkurslovens § 199, stk. 1, 2. pkt., ikke omfattes af gældssaneringen, og

9) ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 12.

Listen er udtømmende jf. bet. 1449 s. 480, hvoraf fremgår: ”Opregningen af udgiftsposter, der kan medtages på budgettet, i bekendtgørelsen bør som udgangspunkt være udtømmende, således at øvrige udgiftsposter må afholdes af skyldnerens rådighedsbeløb. Der bør dog sikres skifteretten mulighed for helt undtagelsesvist at medtage andre faste udgifter på budgettet, hvis disse er påkrævede for at dække skyldnerens og dennes husstands helt særlige behov”. Dette betyder at nr. 1-5 dækker de udgiftsposter der som udgangspunkt medtages i budgettet. Herved vil øvrige udgiftsposter skulle afholdes af skyldnerens rådighedsbeløb jf. nr. 7. Der er dog åbnet en snæver mulighed, hvor der undtagelsesvist kan medtages udgifter til ganske særlige behov jf. bestemmelsens nr. 6. Dette kunne eks. være helt særlige hensyn der skal tages til skyldnerens barn, herunder f.eks. sygdom eller lignende (bet. 1449, s. 165).

En skyldner kan ikke medtage udgifter uden hjemmel ved at tilbyde kreditorerne en forlængelse af gældssaneringsperioden jf. FM 2011.33, hvor ansøgerne gjorde gældende, at udgiften til bil skulle medtages i budgettet mod, at afdragsperioden blev forlænget med 2 år og 4 måneder. Den mandlige ansøger forklarede, at han havde nedsat lungekapacitet, og at bilen derfor var nødvendig for ham. Der var ikke tale om en invalidebil. Landsretten stadfæstede skifterettens kendelse om at nægte gældssanering, idet det ikke var dokumenteret, at ansøgernes afholdelse af udgifter til bil var nødvendig som følge af kronisk sygdom eller handicap.

Afdragenes størrelse – Betalingsevnen

Det månedlige afdrag udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst jf. gældssaneringsbekendtgørelsens § 4 (se ovenfor indtægterne), med fradrag af udgifterne jf. §§ 5-12, jf. § 3 (se ovenfor udgifterne).

En simpel beregning for et husstandsbudget for en enlig skyldner kunne se ud således:

Indtægter
Indtægter jf. § 4, stk. 1.                                18.500
Transportudgifter til arbejde jf. § 4, stk. 4, nr. 3                                    -900
A-kasse og fagforening jf. § 4, stk. 4, nr. 4                                    -740
Nettoindkomst                                16.860
Udgifter
Boligudgifter jf. § 5:
Husleje                                 -5.400
Vand                                    -400
Varme                                    -550
El                                    -600
Boligsikring jf. § 4, stk. 2 nr. 3                                      800
Nettoboligudgift                                 -6.150
Andre udgifter
Underskud børnebudgetter jf. § 6                                    -400
Medicin jf. § 9                                    -300
Rådighedsbeløb jf. § 11                                 -6.560
Andre udgifter                                 -7.260
Afdrag til kreditorer (betalingsevne)                                  3.450

Med det ovenstående eksempel vil skyldner kunne afdrage 3.450 kr./mdr. på sin samlede gæld. Herved vil der i en gældssanering over 5 år kunne afdrages 207.000 kr. Er den samlede gæld eks. 500.000 kr. må kreditorerne således nedskrive gælden med 293.000 kr. (500.000-207.000).

Ønsker du vores hjælp for dine muligheder for gældssanering, samt en beregning af hvor meget du kan afdrage på gælden, så kontakt os for en vurdering.

KONTAKT OS!