Offentlig gæld
Det fremgår af konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2, litra d at: ”Kendelse om gældssanering kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk”.
Bestemmelsen er sammenfaldende med reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige jf. dennes § 13, stk. 2, nr. 2, litra d. Herved kan denne artikel også læses med afsæt i denne regel.
Som det fremgår af bestemmelsen, vil gældssanering som udgangspunkt være udelukket hvis skyldner har opbygget en ”ikke uvæsentlig” gæld og den hertil er ”oparbejdet systematisk. Gældens alder vil dog også have betydning, og derved er det ikke sikkert at gældssanering er helt udelukket.
Er gælden ”ikke uvæsentlig”?
Som det fremgår af bestemmelsen, så vil kendelse om gældssanering i almindelighed ikke kunne afsiges, såfremt gælden er ”ikke uvæsentlig”. ”Ikke uvæsentlig” relaterer sig til gældens størrelse. Her vil størrelsen af den systematisk oparbejde gæld skulle vurderes ud fra både en relativ og en absolut størrelse i forhold til skyldners øvrige gæld. Gældssaneringsreglerne i konkursloven baserer sig blandt andet på betænkning nr. 1449/2004 om gældssanering, som er afgivet af Konkursrådet. Heraf fremgår på side 459 eksemplet med en skyldner som har en samlet gæld på 250.000 kr. som gældsætter sig for yderligere 2.500 kr. (forøgelse på 1 %). Dette vil kunne vurderes som ”uvæsentlig” gældsforøgelse. Omvendt vil det betragtes som ”ikke uvæsentligt” for den skyldner der skylder mange millioner væk, og som forøger sin gæld med 1 %.
Den relative grænse
Hvor den øvre relative grænse går fra at gælden er ”uvæsentlig” til at være ”ikke uvæsentlig” kan være vanskelig at læse ud af praksis. Men at en grænse på op til ca. 5 % kan gældssaneres og vil derfor formentlig kunne betragtes som ”uvæsentlig” jf. FM 1996.127/1 og FM 2017.131.
VLK af 31 juli 1996 (FM 1996.127/1). Her var en samlet gæld på ca. 1,1 mio. kr. og der var opbygget restskatter på samlet 55.000 kr. (5%) i årene 1989-1994.
ØLK af 12. juni 2017, B-1012-17, 16. afd. (FM 2017.131). Hvor Landsretten anførte: ”Gælden til det offentlige, der er stiftet i 2011-2012, udgør med fradrag af renter og gebyrer ca. 1,9 % af den samlede gæld. Uanset at A har oparbejdet systematisk gæld til det offentlige, herunder ved strafbare forhold, finder landsretten, at denne del af gælden udgør en så uvæsentlig del af den samlede gæld, at det ikke er til hinder for, at der indledes gældssanering.”
Den absolutte grænse
Hvad angår den absolutte grænse viser kendelsen i FM 2017.131, at en systematisk oparbejdet gæld på ca. 20.000 kr. ikke udelukker gældssanering.
FM 2017.131. Landsretten anførte: ”Gælden til det offentlige, der er stiftet i 2011-2012, udgør med fradrag af renter og gebyrer ca. 1,9 % af den samlede gæld. Uanset at A har oparbejdet systematisk gæld til det offentlige, herunder ved strafbare forhold, finder landsretten, at denne del af gælden udgør en så uvæsentlig del af den samlede gæld, at det ikke er til hinder for, at der indledes gældssanering.”
At grænsen formentlig ligger et sted mellem de 20.000 kr. og op til 50.000 kr. afspejles i VLK B-1678-01 (jf. Gældssanering – Status 2019 af Torben Kuld Hansen og Lars Lindencrone Petersen), her nægtedes gældssanering for en gældspost der alene androg ca. 0,7 pct. af den samlede gæld og udgjorde 50.000 kr.