Rådighedsbeløb ved gældssanering er det du/din familie skal have at leve for, når alle udgifter der kan medtages i gældssaneringsbudgettet er betalt.
Rådighedsbeløb ved gældssanering ligger fast og reguleres hvert år med 2% tilpasset med en reguleringsprocent for det pågældende år.
Rådighedsbeløbet skal dække alle øvrige udgifter end dem, der er med i gældssaneringsbudgettet. D.v.s. rådighedsbeløbet ved gældssanering det skal dække: mad, tøj, rejser, internet, tv, telefon, indboforsikring, fritidsaktiviteter, licens, ulykkesforsikring, frisør, tandlæge, transportudgifter op til 890 kr. m.m..
Rådighedsbeløb gældssanering pr. 1. januar 2025 er:
Par | Kr. 12.780,00 |
Enlige | Kr. 7.530,00 |
Barn 0-1 år | Kr. 2.060,00 |
Barn 2-6 år | kr. 2.640,00 |
Barn 7-18 år | Kr. 3.790,00 |
Kørselsudgifter der skal afholdes af rådighedsbeløb: kr. 920,00
Bopælsforælder får fuldt fradrag til børn. Samværsforælder har et tilpasset rådighedsbeløb, beregnet ud fra hvor mange dage barnet opholder sig hos samværsforælder. I en 7/7 ordning gives der halvt rådighedsbeløb til barn/børn.
Du lever med en stram økonomi i den periode gældssaneringen løber, da det rådighedsbeløb du får ved gældssanering er sat til en størrelse der gør, at der alene er råd til de allermest nødvendige ting.