For at vurdere, om en skyldner opfylder betingelserne for gældssanering jf. ”den økonomiske betingelse”, udgør gældssaneringsbudgettet en væsentlig rolle. Det månedlige afdrag – også benævnt betalingsevnen – udgøres af skyldnerens og evt. dennes ægtefælle/samlevers månedlige nettoindkomst, med fradrag af en udtømmende liste af udgifter.
Husstandsprincippet
Det fremgår af bekendtgørelse 2022-07-06 nr. 1133om gældssanering (bkg.) § 3, at samtlige økonomiske forhold for skyldner og dennes evt. ægtefælle (gælder også samlever) skal inddrages ved udfærdigelsen af gældsaneringsbudgettet og for beregningen af skyldners betalingsevne. Budgettet beregnes som et husstandsbudget, og der må på samme måde som ved administrationen af trangsbeneficiet jf. retsplejelovens § 509, tages hensyn til ikke blot skyldner, men hele husstanden.
At ægtefællen inddrages i budgettet, betyder dog ikke, at vedkommendes aktiver inddrages, såfremt udgifter hertil kan afholdes af denne jf. FM 1986.95 Ø.
Der er en undtagelse om, at ægtefællen skal indgå fuldt ud i budgettet, denne afhænger af, hvor væsentlig en del af gælden, som er stiftet under samlivet. Det fremgår af bkg. § 3, stk. 3., at såfremt skyldnerens gæld i alt væsentlighed er stiftet før samliv, udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 1, nr. 8, og halvdelen af udgifterne i stk. 1, nr. 1-7. Herved holdes ægtefællen i realiteten udenfor afviklingen af skyldners gæld. Der er dog snævre grænser for, hvor lille en gæld stiftet under samliv, der skal til for at inddrage ægtefællen. Betænkning nr. 1449/2004 om gældssanering (bet. 1449) henviser på side 182 til en kendelse fra Sø- og Handelsretten, her havde skyldner alene havde optaget ca. 1 % af gælden efter samlivets etablering, hvilket ville opfylde kriteriet ”i alt væsentlighed”. Praksis i dag åbner op for et par procent mere.
Indtægterne
Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle, jf. bkg. § 4, stk. 1. Af bestemmelsens stk. 2 og 3 fremgår, at som indkomst medregnes alle indtægter, bortset fra indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade, børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn (indgår jf. § 6) samt boligstøtte og andre boligydelser (indgår jf. § 5). Hertil kan forholdsmæssigt indregnes evt. sum-udbetalte pensionsordninger og erstatninger for mistet indkomst.
Nettoindkomsten beregnes ved indkomsten i bkg. stk. 2 og 3, som jf. stk. 4 fradrages skat, arbejdsmarkedsbidrag, særligt pensionsbidrag samt ATP-bidrag, sædvanlige pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiver, rimelige transportomkostninger til arbejde (ud over 860 kr./mdr., som er satsen i 2023), bidrag til fagforening og A-kasse samt efterlønsordning. Er skyldner medlem af et godkendt trossamfund, kan bidrag tilsvarende kirkeskatten fradrages.